"Tidligere spildte sælgerne en masse tid, fordi de skulle arbejde fra flere forskellige programmer og vinduer. Nu kan sælgeren primært arbejde i ét vindue. Det gør sælgerne mere effektive."
Karina Dall Rasmussen Projektleder, C.C.JENSEN.
”Vi havde ikke en defineret global salgsproces. Vores datterselskaber havde delvist autonome processer og systemer. Det gjorde det svært at dele viden på tværs af selskaberne,” siger projektleder Karina Dall Rasmussen fra C.C.JENSEN.
Dermed gik store synergier tabt for produktionsvirksomheden med hovedsæde i Danmark, fortæller projektlederen.
”Vi er vant til at have et godt overblik over ordrebøgerne og vores historiske salgstal, men afrapporteringen af pipeline skete manuelt i Excel på et månedligt møde. Det var ret ressourcekrævende at danne sig et overblik over pipeline på tværs af selskaberne, hvilket gjorde, at vi gerne ville gå fra ’local to global’, hvor vi kan se alle vores master data ét sted,” forklarer hun.
Sælgerne arbejdede også på forskellige måder, fordi der er tale om globale kunder og mange forskellige segmenter, fortæller Karina Dall Rasmussen.
”Det giver udfordringer, når man gerne vil skalere forretningen og styre den på tværs. Med så mange forskellige kulturer og selskaber er det vigtigt at have et fællessprog for salgsprocessen,” siger hun.
Det har C.C.JENSEN nu takket være det standardiserede salgssystem Microsoft Dynamics 365 Sales med nogle håndplukkede udvidelser på toppen, der tilsammen ensarter arbejdsprocesserne og fremmer samarbejdet i og uden for organisationen.
Sælgerne får bedre overblik og mere tid med nyt system
Microsoft Dynamics 365 Sales giver den danske producent en indsigt i og mulig styring af salgsprocessen, som man ikke havde før. Nu har virksomheden et ekstra datasæt med sig, når de træffer strategiske beslutninger om virksomhedens fremtid.
”Systemet skaber en rød tråd fra lead over salg til mersalg og krydssalg. Det forbedrer vores overblik, hvilket giver den enkelte sælger og ledelsen muligheden for at prioritere bedre, være mere fokuserede og strategiske. Alt andet lige forkorter det også tiden fra lead til ordre,” siger Karina Dall Rasmussen, der havde ansvaret hos C.C. JENSEN for implementeringen af løsningen.
Hun har særligt ét godt og lavpraktisk eksempel på en klar forbedring i sælgernes arbejdsdag:
”Tidligere spildte sælgerne en masse tid, fordi de skulle arbejde fra flere forskellige programmer og vinduer eller var nødt til at have fat i en kollega for at få den nødvendige information.
Nu kan sælgeren primært arbejde i ét vindue, uden at skulle skifte frem og tilbage. Det kan fx være direkte i Outlook eller i D365 Sales appen på en mobil enhed, hvor sælgeren kan finde alle relevante informationer og data fra Dynamics 365 Sales og foretage opkald gennem Microsoft Teams. Det gør sælgerne mere effektive, og sikrer registreringen af ny potentiel forretning i form af leads on the fly,” siger projektlederen.
Det giver produktionsvirksomheden nye muligheder i markedet.
”Dynamics 365 Sales giver os muligheden for at skalere op efter behov. Vi kan visualisere vores data, hvilket optimerer forståelsen og formidlingen. Vi kan også automatisere processerne omkring opfølgning på en kunde, ligesom vi kan knytte flere apps til efterhånden, som vi bliver dygtigere til at bruge platformen og vores data,” siger Karina Dall Rasmussen.
C.C. JENSEN er allerede i gang med at teste næste Dynamics app i rækken, som er Microsoft Dynamics 365 Customer Voice.
Oliefilterproducenten er så dedikeret til at få bedre indsigt i sine data om kunderne og salget til dem, at de har tilkøbt Power BI. Løsningen hjælper med at kombinere, organisere og visualisere data fra såvel Customer Engagement som finans- og logistiksystemet på nye måder, så C.C.Jensen får større indsigt i den verdensomspændende forretning.
Udvidelser giver endnu flere muligheder
C.C.JENSEN har udvidet deres standardløsning i Dynamics 365 Sales med Power Apps Portal, SharePoint og videns- & fildelingssystemet DXC Collaborate.
”En del af vores omsætning kommer via tredjepartsselskaber i form af distributører, så vi var nødt til at sikre, at vi har den rette IT-infrastruktur på plads til at indsamle og dele den helt rigtige viden om vores produkter på tværs af hele organisationen,” siger Karina Dall Rasmussen.
Samspillet mellem løsningerne fremmer dét, som det hele handler om: supporten til kunderne. Nu kan C.C.JENSENs medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere let og enkelt tilgå de samme data.
”Før havde vi vores filer til internt brug på en server og eksternt brugte vi en Knowledge Database. Med DXC Collaborate-løsningen har vi udvalgte filer liggende på vores SharePoint-sites, som så bliver delt til samarbejdspartnerne via Power Apps Portal,” siger hun og uddyber:
”Det betyder, at filerne kun skal vedligeholdes ét sted og vores eksterne partnere har adgang til den seneste udgave af filerne på samme tid som vores medarbejdere. Det sparer os for misforståelser, tidsspild og potentielt i sidste ende utilfredse kunder, som ikke har modtaget den rette rådgivning og dokumentation.”
Strategisk sparring skaber spændende fremtid
C.C. JENSEN erhvervede en del af løsningerne på baggrund af strategisk sparring med og rådgivning af DXC. Hvad ligger bag den beslutning?
”Vi manglede en ressource, som kender CCJ-teamet samt vores forretning, og som ikke er begravet i driftsopgaver. En løsningsarkitekt med evnen til at hæve sig op i helikopteren, udfordre os på vores løsninger og optimere processerne. Det behov er løst nu med den strategiske sparring med DXC,” siger Karina Dall Rasmussen.
Parterne har et månedligt Architect Solution-møde. Her drøfter repræsentanter fra Salg, Finans og IT sammen med DXC visionerne for virksomhedens fremtid. Emnerne kan fx være, om strategien og IT-arkitekturen understøtter hinanden, om business casen for de enkelte investeringer stadig holder, eller om der er kommet nye og bedre løsninger undervejs.
”DXC er ærlige. De tør godt at sige nej til en opgave, hvis der findes en anden og bedre løsning på en udfordring. Det hjælper os meget, for vi har rigeligt at tage os til,” siger hun.
Det tætte samarbejde er sammen med den strukturerede tilgang til både visionære og lavpraktiske drøftelser med til, at den sydfynske produktionsvirksomhed holder sig helt i front i sin branche.
”Da vi alle var tvunget til at arbejde hjemme, var vi klar til at arbejde fra skyen fra dag 1. Der var ingen nævneværdige forsinkelser i håndteringen af kundehenvendelser eller leveringen af vores varer. Æren for det går til vores strategiske tiltag samt forskellige teams, som gennem de sidste par år har evnet at få en velfungerende, moderne og professionel IT-infrastruktur på plads,” siger hun og fortsætter:
”Vision og implementering af systemer gør det dog ikke alene, så kæmpe ros til medarbejderne, som i den grad omfavnede forandringen med øget online samarbejde på tværs. Det har været en fantastisk rejse indtil videre – og vi er først lige begyndt.” slutter projektleder Karina Dall Rasmussen.
Læs mere om DXC’s tjenester og løsninger til produktionsindustrien.